Cylindric Denmark søger en ny produktionschef til produktionen i Middelfart.
Som ny produktionschef bliver du ansvarlig for et stærkt og engageret team på ca. 38 medarbejdere. Du har et stort fokus på den daglige drift og sikrer gennem klar kommunikation, at produktionsplanen følges og ordrene leveres i den rigtige kvalitet.
Du er fokuseret på høj medarbejderinvolvering og trivsel, og du motiveres selv af, at skabe resultaterne sammen med dine medarbejdere. Du evner at kombinere en synlig og engageret ledelse, med en målrettet og resultatorienteret tilgang til de opgaver som skal løses.
Om Cylindric Denmark:
Cylindric Denmark A/S er en dynamisk og vidensrig virksomhed, der renoverer, opbygger og sælger trykbærende udstyr, herunder F-gasflasker og tanke, industrigasflasker, flaskebatterier og kugletanke.
Organisationen er flad og der er en uformel kultur, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Omgangsformen er fri og ligefrem, altid med respekt for hinanden. Medarbejderne har en høj anciennitet og sætter en ære i, at ordrene leveres i henhold til kundernes specifikationer.
Om jobbet:
Som produktionschef har du det overordnede ansvar, for ledelse og drift af hele virksomhedens produktion. Hvor renovering, opbygning og re-kvalificering af trykbærende udstyr er den væsentligste del af produktionen. Du har fokus på virksomhedens flow og sikrer produktionsopgaven gennemføres effektivt i forhold til givne kalkulationer.
Du sikrer medarbejdernes oplæring og kompetenceudvikling, og du har altid fokus på vidensdeling på tværs af organisationen. Du har et tæt samarbejde med virksomhedens produktionskoordinatorer, hvor en naturlig del af hverdagen er sparring omkring nødvendige ressourcer og produktionsplaner samt vedligeholdelse af produktionsudstyr. Du får via planlægningsmøder med virksomhedens kunder også ansvaret for de overordnede produktionsplaner og forecast, herunder indkøb af strategiske varer.
Du bliver, som produktionschef, en del af virksomhedens ledelse, som blandt andet består af den adm. Direktør og økonomichefen, opgaveløsning foregår gerne på tværs af organisationen og ofte med eksterne samarbejdspartnere.
Din baggrund:
Du har erfaring med ledelse og gennemførelse af produktionen, samt de processer og tekniske installationer som er nødvendige. Du har godt styr på produktionsstyringsværktøjer og færdes hjemmevant i produktionen og kender til de praktiske opgaver det indebærer. Du har en god administrativ forståelse og du trives med administrative opgaver hvor b.la. din økonomiske- og gode forretningsforståelse kommer dig til gavn.
Du besidder et stort drive, du er en holdspiller og har en naturlig tillidsvækkende og motiverende adfærd. Du formår at sætte retning og går gerne forrest, men sikrer at dine medarbejdere trives og bliver anerkendt for deres indsats.
Om dig:
Du tilbydes:
Et spændende job i en god og veldrevet virksomhed, hvor du bliver en del af virksomhedens ledelse. Du får ledelsesansvaret for hele produktionen, og bliver en del af en velfungerende organisation, der har et højt fagligt niveau. Yderligere tilbydes du et job med gode muligheder for, at sætte dit præg på virksomhedens udvikling.
Gode løn- og ansættelsesvilkår som forhandles efter kvalifikationer og erfaringer.
Ansøgningsfrist: 10.11.2021
Samtale forløb: Uge 45 - 47
Tiltrædelse: Hurtigst muligt, dog senest 1. januar 2022
Søg jobbet ved at uploade CV, ansøgning og andre relevante papirer via knappen – ”Send ansøgning"
Ønsker du yderligere informationer vedr. jobbet som ”Produktionschef”, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 26184844 eller på mail hah@reqt.dk
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.
Vi forbeholder os retten til løbende at indkalde kandidater til samtaler.
Cylindric:
Cylindric Denmark blev grundlagt i 1958, og er i dag en betydende aktør på det skandinaviske gasmarked, hvor virksomheden høster stor anerkendelse fra nogle af de største skandinaviske gasselskaber.
Cylindric Denmark henvender sig til det industrielle gasmarked i både Danmark og resten af Skandinavien, hvor målgruppen er førende industrielle gasselskaber, der samarbejder med kunder inden for føde- og drikkevareindustrien, den medicinske industri og offshore industrien, samt LPG gasser til industrien og privat anvendelse.
Vores målsætning er at fremstå som en kvalitetsbevidst virksomhed, der udfører højt specialiseret kvalitetsarbejde til aftalt tid.